Når nervesystemet holder kroppen vågen - en faglig vinkel på Restless Legs Syndrom
En neurologisk forstyrrelse, der mærkes i benene – forstå RLS indefra
En neurologisk forstyrrelse, der mærkes i benene – forstå RLS indefra
ARTIKEL · af H.Nesjan
Restless Legs Syndrom (RLS) er en mærkelig størrelse. Det føles som om det sidder i benene – men det starter sjældent der.
For de fleste begynder det som en underlig uro. En sitren, en indre rastløshed, der kun bliver værre, når kroppen prøver at slappe af. Det er ikke viljestyret, og det går ikke over af sig selv. Restless Legs Syndrom er ikke bare en fysisk gene, men en daglig og natlig forstyrrelse, der påvirker både krop, nervesystem og livskvalitet. Symptomerne kan være
- En fornemmelse af uro, spænding eller krampeagtige trækninger
- Prikken, stikken, varme eller kuldefornemmelse i benene
- En indre rastløshed, der gør det umuligt at være i ro
- Søvnproblemer, da generne ofte optræder ved sengetid
RLS er en tilstand, der berører både bevægeapparat, hjerne, nervesystem og søvnmønstre. Men det mest oversete – og for mange mest frustrerende – er, at det er en neurologisk ubalance. Altså noget, der handler omregulering mere end funktion.
Hvad er RLS
Restless Legs Syndrom er en neurologisk lidelse, hvor hjernen, særligt dele af det centrale nervesystem, fejltolker signaler og sender ufrivillige impulser til bevægelse – oftest i benene.
Symptomerne opstår typisk i hvile, og især om aftenen og natten, hvor kroppen skifter til parasympatisk aktivitet, altså hvile og restitution. Kroppen skulle skifte ned i gear – men noget i systemet bliver hængende i beredskab.
Der findes ikke én forklaring på, hvorfor RLS opstår, men forskning peger på en række faktorer, der kan spille ind
- Forstyrret dopaminfunktion i hjernens basalganglier – påvirker bevægelseskontrol
- Let til moderat jernmangel, som hæmmer dopaminproduktionen
- Genetisk disposition – særligt ved tidlig debut
- Kroniske sygdomme som nyreproblemer eller diabetes
- Øget nerveaktivitet i hvile, særligt i de nedre ekstremiteter
- Sammenhæng med søvnforstyrrelser, fx periodiske benspændinger under søvn
Derudover kan visse medikamenter, fx nogle typer antidepressiv eller antihistaminer, forværre symptomerne. Men selv når man kender de bagvedliggende mekanismer, er det ikke altid der, løsningen findes. For problemet er ikke kun biokemisk – det er systemisk.
Nervesystemets rytme – og dets rolle i uro og spændinger
Hos os ser vi RLS som et udtryk for et nervesystem, der er ude af rytme.
Det autonome nervesystem styrer alle de funktioner, vi ikke bevidst kontrollerer: puls, blodtryk, fordøjelse, muskeltonus, hormonregulering og søvn. Det består af to hoveddele
- Det sympatiske nervesystem – speederen
- Det parasympatiske nervesystem – bremsen
Ved RLS ser man ofte, at kroppen ikke får aktiveret bremsen ordentligt. Den forbliver i beredskab, og det giver uro i både krop og nervesignaler. Når kroppen ikke skifter til hviletilstand, opstår der forhøjet muskeltonus, øget elektrisk aktivitet i nerverne og øget sensorisk følsomhed. Og det betyder, at benene opleves som “på” – også når du vil sove.
Det handler om hele kroppen og hele systemet – om regulering, stressbelastning, restitution og den måde, kroppen forsøger at finde balance på. En krop i alarmtilstand overkompenserer. Den spænder op, trækker sig sammen, sender flere signaler end nødvendigt – og gør det i situationer, hvor ro ellers ville være naturligt.
Hos mange med RLS ser vi derfor helt naturligt ledsagende problematikker som
- Søvnforstyrrelser eller ikke-genopbyggende søvn
- Træthed og muskelømhed
- Hormonelle udsving
- Kredsløbsproblemer eller lav perifer temperatur (kolde fødder)
Alt sammen peger i retning af et system, der ikke regulerer stabilt. Her giver det ikke mening at tænke lokalt i behandling – kun tænke på benene alene. Symptomet sidder ét sted, men signalet kommer fra noget mere sammensat.
5 fakta om Restless Legs Syndrom
Kort fortalt med tal – kroppen gør ikke noget uden grund
✦ Forekomst: RLS rammer ca. 5–10 % af befolkningen – men symptomerne varierer i styrke og hyppighed
✦ Køn og alder: Tilstanden er dobbelt så hyppig hos kvinder som hos mænd og ses oftest fra 40-årsalderen og op
✦ Søvnforstyrrelser: Op mod 80 % af personer med RLS har også periodiske benspændinger under søvn (PLMS), som kan forringe søvnkvaliteten betydeligt
✦ Debuttidspunkt: Hos ca. 40 % starter symptomerne allerede før 20-årsalderen, men bliver ofte først diagnosticeret senere i livet
✦ Familiær tendens: Omkring 50–60 % har en genetisk disposition, hvilket betyder, at RLS ofte optræder i familier – særligt ved tidlig debut
Neuro-fod refleksterapi: Regulering og nervesystem
Hos os arbejder vi med neuro-fod refleksterapi – en behandlingsmetode, hvor vi via fødderne påvirker specifikke reflekspunkter, som er forbundet til nervesystemet, hjernen og de autonome funktioner. Det er ikke massage. Det er heller ikke zoneterapi. Det er balancering – indefra.
Det lyder enkelt, men det er dybt forankret i forståelsen af nervesystemet. Refleksterapi aktiverer kroppens egne reguleringssystemer, og ved RLS arbejder vi med punkter og zoner for
- Det autonome nervesystem
- Kredsløbet og det venøse system
- Muskeltonus og sansning; altså sensorisk regulering
- Hypothalamus, hypofyse og hormonel balance
- Søvnregulering og rytme
Effekten er sjældent akut, men efter nogle behandlinger ser vi ofte, at kroppen begynder at falde i rytme – og at symptomer som uro, spænding og søvnbesvær mindskes.
En fod med mere end ét lag
En fod er ikke bare en fod. Den bærer ikke kun kroppen – men også information – den bærer signaler, mønstre og spændinger, som kroppen har opbygget over tid.
Når vi arbejder med refleksterapi, aktiverer vi ikke bare lokal blodgennemstrømning –
vi arbejder med kroppens evne til at tolke og håndtere signaler. Hver zone på foden svarer til dele af nervesystemet, hormonsystemet, muskulaturen eller organerne. Og når vi stimulerer det rigtige sted, med den rigtige tilgang, giver vi systemet mulighed for at svare igen. Der er ingen magi i behandlingen – det er regulering.
vi arbejder med kroppens evne til at tolke og håndtere signaler. Hver zone på foden svarer til dele af nervesystemet, hormonsystemet, muskulaturen eller organerne. Og når vi stimulerer det rigtige sted, med den rigtige tilgang, giver vi systemet mulighed for at svare igen. Der er ingen magi i behandlingen – det er regulering.
Vores tilgang til de rastløse ben
Vores behandling handler ikke om at ’slukke for de rastløse ben’. Vi tror ikke, at kroppen skal kontrolleres. Vi tror, den skal lyttes til, reguleres og samarbejdes med. Især når den larmer i benene – og siger det tydeligere, end vi bryder os om. For kroppen prøver ikke at være irriterende. Den prøver at finde ro – og den kan ofte hjælpes på vej.
Netop af den grund begynder vi ikke bare på et forløb. Vi starter med en grundig konsultation og undersøgelse, som danner rammen for, hvordan vi bedst kan arbejde med din krop – og de årsager, der gemmer sig bag symptomerne.
Hvis du genkender uro i benene – og fornemmelsen af, at kroppen er træt, men ikke kan give slip – så er du ikke alene. Restless Legs Syndrom er en reel, neurologisk tilstand, og selvom årsagen er kompleks, er der meget, vi kan gøre for at støtte kroppen.
At forstå nervesystemets rolle er et godt sted at begynde. Og det er netop der, vi starter.
Noget at mærke – noget at behandle
Tænk på nervesystemet som en kontakt, der er tændt – selv når det burde være slukket. Ved RLS er kontakten i udu, så kroppen får ikke skiftet til ro. Men nogle gange skal der ikke så meget til – hvis man starter det rigtige sted.
Ved konsultationen laver vi en taktil analyse og planlægger et realistisk forløb – du får en faglig, helhedsorienteret og målrettet tilgang.
Det er første skridt mod at få det bedre – mindre uro i benene og mere balance dit system.
Du kan læse mere – eller booke din første tid direkte
Læs om neuro refleksterapi