Restless Legs Syndrom (RLS) er en mærkelig størrelse. Det føles som om det sidder i benene – men det starter sjældent der.
For de fleste begynder det som en underlig uro. En sitren, en indre rastløshed, der kun bliver værre, når kroppen prøver at slappe af. Det er ikke viljestyret, og det går ikke over af sig selv. Restless Legs Syndrom er ikke bare en fysisk gene, men en daglig og natlig forstyrrelse, der påvirker både krop, nervesystem og livskvalitet. Symptomerne kan være
- En fornemmelse af uro, spænding eller krampeagtige trækninger
- Prikken, stikken, varme eller kuldefornemmelse i benene
- En indre rastløshed, der gør det umuligt at være i ro
- Søvnproblemer, da generne ofte optræder ved sengetid
RLS er en tilstand, der berører både bevægeapparat, hjerne, nervesystem og søvnmønstre. Men det mest oversete – og for mange mest frustrerende – er, at det er en neurologisk ubalance. Altså noget, der handler omregulering mere end funktion.
Hvad er RLS
Restless Legs Syndrom er en neurologisk lidelse, hvor hjernen, særligt dele af det centrale nervesystem, fejltolker signaler og sender ufrivillige impulser til bevægelse – oftest i benene.
Symptomerne opstår typisk i hvile, og især om aftenen og natten, hvor kroppen skifter til parasympatisk aktivitet, altså hvile og restitution. Kroppen skulle skifte ned i gear – men noget i systemet bliver hængende i beredskab.
Der findes ikke én forklaring på, hvorfor RLS opstår, men forskning peger på en række faktorer, der kan spille ind
- Forstyrret dopaminfunktion i hjernens basalganglier – påvirker bevægelseskontrol
- Let til moderat jernmangel, som hæmmer dopaminproduktionen
- Genetisk disposition – særligt ved tidlig debut
- Kroniske sygdomme som nyreproblemer eller diabetes
- Øget nerveaktivitet i hvile, særligt i de nedre ekstremiteter
- Sammenhæng med søvnforstyrrelser, fx periodiske benspændinger under søvn
Derudover kan visse medikamenter, fx nogle typer antidepressiv eller antihistaminer, forværre symptomerne. Men selv når man kender de bagvedliggende mekanismer, er det ikke altid der, løsningen findes. For problemet er ikke kun biokemisk – det er systemisk.
Nervesystemets rytme – og dets rolle i uro og spændinger
Hos os ser vi RLS som et udtryk for et nervesystem, der er ude af rytme.
Det autonome nervesystem styrer alle de funktioner, vi ikke bevidst kontrollerer: puls, blodtryk, fordøjelse, muskeltonus, hormonregulering og søvn. Det består af to hoveddele
- Det sympatiske nervesystem – speederen
- Det parasympatiske nervesystem – bremsen
Ved RLS ser man ofte, at kroppen ikke får aktiveret bremsen ordentligt. Den forbliver i beredskab, og det giver uro i både krop og nervesignaler. Når kroppen ikke skifter til hviletilstand, opstår der forhøjet muskeltonus, øget elektrisk aktivitet i nerverne og øget sensorisk følsomhed. Og det betyder, at benene opleves som “på” – også når du vil sove.
Det handler om hele kroppen og hele systemet – om regulering, stressbelastning, restitution og den måde, kroppen forsøger at finde balance på. En krop i alarmtilstand overkompenserer. Den spænder op, trækker sig sammen, sender flere signaler end nødvendigt – og gør det i situationer, hvor ro ellers ville være naturligt.
Hos mange med RLS ser vi derfor helt naturligt ledsagende problematikker som
- Søvnforstyrrelser eller ikke-genopbyggende søvn
- Træthed og muskelømhed
- Hormonelle udsving
- Kredsløbsproblemer eller lav perifer temperatur (kolde fødder)
Alt sammen peger i retning af et system, der ikke regulerer stabilt. Her giver det ikke mening at tænke lokalt i behandling – kun tænke på benene alene. Symptomet sidder ét sted, men signalet kommer fra noget mere sammensat.