neuropati og neuro-fod

Når nerverne gør ondt – hvad så?

Neuro-fod refleksterapi som hjælp ved neuropati og nerveskader

ARTIKEL · af H.Nesjan

Neuropati. Et ord, som mange først lærer at kende, når hænderne eller fødderne begynder at snurre, prikkerne bliver til smerter – eller det omvendte: følelsen forsvinder. Og nej, det er ikke altid let at sætte ord på. For det er ikke bare ’ondt i fødderne’, og det er heller ikke nødvendigvis til at se udefra.

Neuropati betyder egentlig bare sygdom eller skade i nerverne – og det kan ramme både store og små nervefibre. Mange af dem, vi møder i klinikken, kommer med symptomer som sovende fødder, brændende eller stikkende fornemmelser, balanceproblemer eller føleforstyrrelser, som ingen rigtig har kunnet forklare. Det kaldes ofte perifer neuropati – og det starter typisk i tæer og fødder eller hænderne.

Men der er hjælp at hente – også hvis du allerede har fået en diagnose. I dette indlæg fortæller vi om, hvordan neuro-fod refleksterapi kan støtte dig med neuropati, og hvorfor det giver mening at arbejde netop fra fødderne op.


Hvad sker der egentlig i kroppen ved neuropati

Når man har neuropati, er det kroppens perifere nerver – dem der går ud i ben, fødder, hænder og arme – som er påvirket. Det kan være pga. diabetes, vitaminmangel, bivirkninger fra medicin, autoimmune sygdomme eller noget helt femte. Mange tilfælde er idiopatiske – altså uden kendt årsag.

De nervefibre, som registrerer temperatur, berøring og smerte, bliver overaktive, svækkede eller dør helt. Det skaber ubalance: smerter, følelsesløshed eller svaghed. For nogle er det konstant, for andre kommer det i bølger. For mange gør det livet svært – og søvnen endnu sværere.

Nervebetændelse, som neuropati også kaldes, opstår når en sygdom eller skade påvirker nerverne uden for hjernen og rygmarven. Det særlige ved denne type nervelidelse er, at den ofte begynder i hænder eller fødder og derfra “kryber” længere op i arme og ben – ofte gradvist og snigende.

Symptomerne starter typisk i det små og kan tage til i både styrke og udbredelse. Det kan vise sig som snurren, prikken, føleforstyrrelser og sviende, jagende eller brændende smerter. Huden kan føles sovende, bedøvet, hævet eller elektrisk. Nogle oplever, at deres ben føles trætte, tunge eller svage – og får sværere ved at udføre kontrollerede bevægelser. Det skyldes, at også de motoriske nerver kan blive påvirket – ikke kun følenerverne.

En særlig type opstår, når kroppens eget immunsystem fejlagtigt angriber de fedtceller, der beskytter nerverne – det kaldes autoimmun nervebetændelse. Mange som gennemgår kemoterapi, oplever ofte, at nerveskader opstår under eller efter behandlingen.


Forskellige typer og hvordan de viser sig

Symptomerne er forskellige fra person til person. Nogle mærker prikken og sitren. Andre beskriver fødderne som ’døde’ eller ’som at gå på vat’. Nogle har isnende smerter, mens andre oplever, at huden er så følsom, at selv strømper kan føles ubehagelige.

Der findes flere typer af perifere nerver – og det har betydning for, hvordan og hvor neuropatien viser sig.

  • Småfiberneuropati rammer de fine, tynde nervefibre tæt ved hudens overflade. De registrerer blandt andet smerte, temperatur og mere diffuse sanseindtryk. Symptomerne kan være sviende, stikkende, brændende eller følelsesløshed – ofte uden tydelige fund i neurologiske tests.

  • Storfiberneuropati påvirker de tykkere nerver, som står for balance, bevægelse og dybere sansning (fx vibrationssans). Her ser man ofte problemer med gangfunktion, styringsbesvær og manglende reflekser.

  • Polyneuropati betyder, at flere nerver er påvirket på én gang – som regel symmetrisk og længst væk fra kroppen: tæer og fingre først. Det kan være en blanding af små- og storfiberpåvirkning, og årsagerne er mange: diabetes, vitaminmangel, kemoterapi, alkohol, autoimmune sygdomme mv.

I nogle tilfælde er kun én nerve påvirket – fx ved karpaltunnelsyndrom, hvor føleforstyrrelserne typisk er lokaliseret til hænderne, fordi en enkelt nerve er i klemme. Det autonome nervesystem – altså den del af nervesystemet, vi ikke selv har kontrol over, og som bl.a. styrer fordøjelse og hjerterytme – kan i sjældne tilfælde også blive påvirket.

Neuropati i hverdagen

Neuropati handler ikke kun om nerver

neuro refleksterapi kan lindre neuropati

Det handler også om alt det, du ikke længere kan gøre ubesværet. Og selvom symptomerne måske ikke altid er synlige for andre, kan de være stærkt generende og begrænsende i hverdagen. Du oplever fx, at:

✦  det er svært at gå uden at miste balancen – især i mørke
✦  varme, kulde eller berøring ikke mærkes normalt
✦  du får kramper eller uro i benene, særligt om aftenen
✦  smerten svinger og forværres ved fx stress eller vejromslag
✦  søvnen forstyrres af jag, prikken eller elektriske fornemmelser i kroppen

Neuro-fod refleksterapi – en rolig og målrettet behandlingsform

Hos os arbejder vi med neuro-fod refleksterapi, der tager udgangspunkt i, at fødderne indeholder et mikrosystem, som afspejler hele kroppen. Gennem specifikke reflekspunkter kan vi påvirke nervesystemet direkte – ved at stimulere bestemte zoner under fødderne, kan vi faktisk påvirke centralnervesystem, muskler, blodcirkulation og lymfe.

Ved neuropati arbejder vi bl.a. med reflekszoner, der har forbindelse til rygsøjlens muskler og til spinalnerverne – altså de store nerveveje, der forsyner kroppen med signaler. Det gør vi for at:

  • forbedre nerveimpulser og genskabe kommunikation i nervesystemet
  • øge blodgennemstrømningen og ilttilførsel til nerver og væv
  • løsne muskulære spændinger omkring nerverne
  • dæmpe overaktivitet i nervesystemet og skabe ro

Vi bruger også vores viden om, hvordan nervesystemet påvirkes ved fx diabetes, kemoterapi eller autoimmune sygdomme, og tilpasser behandlingsprotokollen til netop din situation. Neuro-fod er bl.a. relevant ved:

  • diabetisk neuropati, hvor nerverne er belastet af langvarigt højt blodsukker
  • kemoterapi-udløst neuropati, med snurren og føleforstyrrelser
  • småfiberneuropati, med brændende eller overfølsom hud
  • autoimmun relateret neuropati, fx ved lupus eller vaskulit
  • restless legs og natlig uro


Hvad kan du forvente – og ikke forvente

Vi arbejder aldrig med tomme løfter. Vi kan ikke love, at dine nerver bliver som før. Men vi kan sige, at rigtig mange, der har prøvet ’alt muligt andet’, oplever mærkbare forbedringer. Behandlingen kan:

  • lindre smerter og føleforstyrrelser
  • forbedre mobilitet og balance
  • genskabe en bedre kropsfornemmelse
  • understøtte søvn og restitution
  • dæmpe nervøs uro og overstimulering i nervesystemet
  • give en krop, der føles mindre “låst” og mere levende

Et behandlingsforløb strækker sig typisk over flere uger – hos nogle tager det måneder – hvor vi gradvist arbejder os ind til kernen. Det tager tid, og vi tager os tid. Mange oplever, at behandlingen bringer færre smerter og ro i systemet – og med tiden også mere energi og overskud.

Klar til et trygt behandlingsforløb
– et alternativ og et supplement

Mange spørger: “Kan det kombineres med medicinsk behandling?” Svaret er ja. Neuro-fod refleksterapi kan både stå alene og supplere din øvrige behandling.

Ved første konsultation laver vi en taktil analyse og planlægger et realistisk forløb. Det er ikke et quick fix – men det er en faglig, helhedsorienteret og målrettet tilgang til at skabe varige forbedringer.

Første skridt mod at få det bedre – med ro, balance og mere kropslig frihed?
Du kan læse mere – bare kig rundt – eller booke din første tid direkte.
Din krop vil takke dig for det.