BEHANDLING

bliv klogere på
det vi tilbyder

Hvilken muskelterapi
skal du vælge

40 minutter er passende til enkeltstående behandlinger for en afgrænset og specifik akut skade, hvis et forløb fravælges. Her er ikke tid til i samme grad at kombinere teknikkerne eller behandle mere komplekse problematikker
<—————-

60 minutter
 er passende både til vedligeholdelse og til behandling, hvor problematik eller skade allerede er kendt. I alle abonnementer er behandlingstiden 60 minutter, og i muskel- skadesterapi forløb er det også en hyppig behandlingslængde
<————

80 minutter
er passende når hele kroppen og ansigt ønskes masseret for velvære. Det er enkeltstående behandling med fokus på generel fysisk og mental helse – når der bare er brug for en god gang egenomsorg
<———

90 minutter
 er kun ved første behandling. Der er afsat tid til samtale og til at hele kroppen afdækkes ift. dine specifikke smerter, spændinger, hævelser og skader, så det aktuelle behandlingsbehov samt et realistisk forløb kan afklares
<——

4 hovedtyper af behandling

Ansigts refleksterapi, Laserterapi, Muskelterapi og Varm massage er de 4 hovedtyper, som vores behandlinger tager afsæt i.

[læs mere]

Herunder er beskrevet lidt om de 4 hovedtyper, som kombineret eller hver for sig er grundlaget i alle vores behandlinger. Du kan også læse lidt om de behandlingsteknikker vi supplerer med. Det er individuelt hvordan vi kombinerer teknikkerne og lader dem supplere hinanden netop til gavn for dig og din problematik.

klinikkens behandlerrum med elektrisk briks

Ansigts refleksterapi

Ansigts refleksterapi - zoneterapi via ansigtet

Ansigts refleksterapi er sammensat af elementer fra forskellige teknikker: Traditionel Akupunktur, Kraniosakralterapi, Kinesiologi, Cyberteknik, Zoneterapi fra forskellige kulturer, Japansk Akupunktur, Ansigtsmuskelstimulering og Neurologiske koncepter. Reflekszoner er bestemte punkter i ansigtet. Ligesom vi har reflekszoner på fødderne, findes de også i ansigtet. Det er en behandlingsform som årsagsbehandler frem for at symptombehandle. 

Hvordan foregår ansigts refleksterapi

Du ligger påklædt på briksen med tæppe over, og kan slappe af mens behandlingen foregår i ansigtet. Der arbejdes med reflekszonerne samt energibaner (meridianer) og centralnervesystem. Behandlingen opfattes afslappende og afstressende for mange, selvom der anvendes faste tryk og strøg.

Når de forskellige refleksområder og punkter på kroppen påvirkes, stimuleres hormonsystem, blodkredsløb, organer og muskler, kemiske processer samt reflekser til hjernecentre. Via centralnervesystemet har det tilknytning til de nævnte organer og systemer. Således er det muligt at påvirke kroppens funktioner til at fungere optimalt i forhold til det enkelte menneskes ubalancer. Ved stimulering af neurologiske områder (zoner) og punkter sendes elektriske impulser via centralnervesystemet til hjernen. Den fortolker og oplader neurotransmittere, som sendes videre til kroppens organer og kirtler. Herved reguleres alle kroppens funktioner. Muskler afslappes og kroppens selvhelende processer går i gang. Ved stimulation af hormon- og lymfesystem balanceres kroppens immunforsvar og udskillelsen af affaldsstoffer sættes i gang.

Ansigts Refleksterapi Sorensensistem™ er blevet udviklet over de sidste 40 år af den internationalt anerkendte danske zoneterapeut Lone Sørensen.

Neuromuskulær magnetisk stimulering

NMS er reelt et instrument i ansigts refleksterapi. Hele kroppen kortlægges via manuel stimulering af reflekszoner og punkter i ansigtet. Med Neuropoint magnetisk pen behandles herefter op til 3 nervepunkter, triggerpunkter eller akupunkturpunkter. Pennens magnetiske funktioner aktiverer det elektriske flow i nervesystem og meridianer. Magnetisme øger den elektriske frekvens i nervebaner relateret til punkter placeret på huden i ansigtet, på hænder og kroppen. Neuropoint magnetisk pen øger de elektriske frekvenser langt mere end det er muligt ved manuel stimulering og giver derved hurtigere resultater. Det egner sig til at lokalisere mikroblokeringer og er især fantastisk til smertebehandling.

Laserterapi

Laserterapi med PowerLaser eller GigaLaser

Mange problematikker kan afhjælpes ved at supplere muskelterapien med laserterapi. I nogle tilfælde kan skaden eller problematikken behandles udelukkende med laserterapi. Ved fx sår, eksem, forstuvninger eller gigt bruges behandlingsforløb udelukkende med PowerLaser eller GigaLaser.

Er du gravid, epileptiker, hjerte- eller cancerpatient, vil vi af forsigtighedsprincip ikke behandle dig med laserterapi.

 

Laserterapi baserer sig på princip fra fysikkens verden
'Energi kan ikke skabes, og energi forsvinder aldrig. Energi kan i stedet ændre form og overføres fra ét objekt til et andet.'

Dvs. energi fra laserlyset overføres til kroppens celler, hvor energien benyttes som brændstof. Laserlyset trænger ind i vævet og absorberes i den enkelte celle og mitokondrie. Derved får cellerne energi til at udføre alle de opgaver, som de i forvejen er programmeret til, heriblandt kroppens naturlige helingsproces.

Hvordan foregår laserterapi

Uanset om behandlingen er med PowerLaser eller GigaLaser sidder eller ligger du på briksen, og behandlingen er altid på bar hud. Laserlyset kan ikke trænge igennem tøj. Har du fx et modermærke eller en tatovering i det område der skal behandles, sætter vi tape på, da en mørk overflade bliver meget varm, fordi den absorberer mere energi. Laserbehandling gør ikke ondt og der er ingen kendte bivirkninger. Der kan i nogle tilfælde være lidt forøget irritation eller uro i det behandlede område i timerne efter behandling, men det aftager normalt hurtigt.

Tilføres laserenergi efter en skade, opnår du en acceleration af kroppens naturlige helingsproces. Laserterapi afspænder musklerne, regulerer inflammationsprocessen, øger lymfeaktivitet og blodgennemstrømning. Det accelererer kroppens egne reparationsprocesser, og immunforsvaret styrkes lokalt. Laser øger kollagenproduktionen ved at øge celleaktiviteten i bindevæv, sener og bruskvæv. Det påvirker mitokondriernes produktion af ATP og optimerer iltning og fagocytter (hvide blodlegemer). Den øgede blodgennemstrømning lokalt i vævet løsner spændinger og blødgør musklerne, og gør dem nemmere at bearbejde manuelt, hvorfor laserterapi er et godt supplement i muskelterapi. Desuden stimulerer laseren lymfesystemet, så kroppen udskiller de ophobede affaldsstoffer og derved optimerer effekten af den øvrige behandling.

Hvad kan GigaLaser™ hjælpe dig af med

GigaLaser er effektiv ved alle akutte skader som f.eks. sportsskader og arbejdsskader, og kan anvendes umiddelbart efter skaden er sket. Ved overbelastningsskader vil GigaLaser løsne op i fastlåste muskelspændinger og øge blodgennemstrømningen. Den kan ofte afhjælpe inflammation og betændelsestilstande enten ved at symptomerne reduceres eller potentielt fjernes helt. GigaLaser kan mindske smerter og ubehag ved kroniske tilstande som gigt. 


GigaLaser™ er også god til at behandle overfladeproblemer, da apparatet er udstyret med rødt og blåt LED lys. Det røde lys stimulerer mikrocirkulationen og dannelsen af kollagent væv, hvilket gør den velegnet til behandling af sår, arvæv og forbrændinger. Det blå lys er bakteriedræbende og kan behandle overfladetilstande som akne og eksem.

Fertilitet og laser

Nedsat frugtbarhed

Der kan være forskellige årsager til manglende ægløsning. Den hyppigste årsag er polycystisk ovariesyndrom (PCOS), som ses hos 80-90 % af alle kvinder med manglende ægløsning. Dårlig passage gennem æggelederne kan skyldes tidligere operationer i underlivet eller følger efter underlivsbetændelse. Underlivsbetændelser kan ødelægge æggelederne, danne arvæv og føre til at æggelederne lukkes af. Så kan æg og sædcelle ikke nå hinanden, og det befrugtede æg kan ikke føres fra æggelederen ind i livmoderen. Andre årsager  til nedsat frugtbarhed kan være endometriose, muskelknuder i livmoderen eller et nedsat antal aktive æg tilbage i æggestokkene.

Kan laserterapi hjælpe kvinder
Faktisk ved man endnu ikke præcis, hvordan laserterapi øger chancen for at blive gravid. Til gengæld er der meget viden om effekten af laserterapi på celleniveau. Først og fremmest stimulerer laser mitokondrierne til at producere mere ATP (energi) i cellerne. Dette vil forbedre cellens evne til at formere sig, bevæge sig og sætte sig fast. Hvilket præcis er, hvad et befrugtet æg har behov for.

I forlængelse af dette vil det øgede energiniveau i cellerne forbedre blodcirkulationen, formindske muskelspændinger og reducere inflammation. Disse faktorer er gavnlige for de kvindelige kønsorganer og æggestokkenes slimhindebelægning i særdeleshed. Laserterapi er kendt for sin evne til at normalisere og blødgøre arvæv, som ofte ses som en væsentlig medvirkende faktor ved fertilitetsproblemer. Laserterapi gør at uregelmæssige eller manglende menstruationer normaliseres, smerter og ubehag fra endometriose samt fra PCOS mildnes. Dette vil naturligvis i sig selv øge chancen for at blive gravid.

Nedsat sædkvalitet

WHO anvender en nedre referencegrænse for sædcellekoncentration på 16 mill/ml, antal morfologisk normale (normalt modnede) celler på 4% og 42% motile (bevægelige). Disse grænser er ikke nedre grænser for optimal fertilitetschance. Ifølge Rigshospitalets hjemmeside viser undersøgelser, at en mands fertilitetschance mindskes allerede når sædcellekoncentrationen ligger under 40-50 mill/ml, og antallet af morfologisk normale celler isoleret set er under 9 eller 12%.

Kan laserterapi hjælpe mænd
Forskning viser at mænd med kronisk prostatitis (en vedvarende betændelsestilstand i prostata) generelt har signifikant lavere sædkvalitet. Laserterapiens inflammationsdæmpende effekt er gavnlig på prostata. Den øger også den lokale koncentration af bl.a. hvide blodlegemer, lymfocytter og makrofager, der indgår i det naturlige immunforsvar, samt øger energien (ATP) i immunsystemets celler. 

Laserterapiens forøgelse af energi i sædcellerne forbedrer deres mobilitet. Sædcellernes evne til at bevæge sig er afgørende for at der sker befrugtning. Det terapeutiske laserlys forbedrer som nævnt blodcirkulationen, der kan være nedsat af mange årsager. Det kan skyldes muskelspændinger og arvæv, men kan også hænge sammen med den aldersbetingede forsnævring i vores blodkar, der starter langsomt i 20-30 årsalderen. En god blodcirkulation til de reproduktive organer er meget vigtig. Ellers får sædcellerne ikke den næring og ilt, der skal til for at udvikle sig korrekt. Blodcirkulationen er desuden vigtig for hormonernes transport mellem hjernen og de reproduktive organer.

Muskelterapi

Muskelterapi - en helhedsorienteret indsats

Sportsmassage, fysiurgisk massage og muskelterapi er flere sider af samme sag - kært barn har mange navne!

Muskelterapi er faktisk mere end fysiurgisk massage og sportsmassage. Det er en udbredt og anerkendt behandling af kroppens muskler og led med det formål at få bevægeapparatet til at fungere optimalt - rette op på forskellige svigt eller skader som forårsager smerter, nedsat bevægelsesfrihed og til tider nedsat yde- eller arbejdsevne.

 

Muskelterapi er en dybdegående behandling til overbelastede, ømme og spændte muskler eller sports- og belasningsskader. Det er en helhedsorienteret indsats med særlig fokus på kroppens problemområder, hvor der tages udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning.

Hvordan foregår muskelterapi

Ved første behandling starter vil vi altid med at tale sammen om bl.a.  din helbredshistorik, din problematik eller skade og dit smertemønster. Herefter kommer du på briksen. Ved efterfølgende behandlinger taler vi om status, mens du gør dig klar og lægger dig på briksen og undervejs i behandlingen. På den måde sikrer vi, at den effektive behandlingstid bliver maximal.

 

I muskelterapi kombineres fysiurgisk massage med de øvrige teknikker i 'værktøjskassen' som er relevant til netop din problematik - fx bambus, hotstone, IASTM, cupping, Gua sha, NMS, akupunktur, akupressur, Powerlaser eller GigaLaser -  som gennem bl.a. nerveimpulspåvirkning øger muligheden for blodgennemstrømning i de relevante områder, så funktionsevnen hurtigt genvindes. Kombinationen af behandlingsteknikker er udviklet gennem mange års praktiske erfaringer med behandlingsmassage, og gør arbejdet med muskler, sener, led, ledbånd og bindevæv mere effektivt. Muskelterapi forbedrer blodcirkulationen og tilfører muskulaturen ilt, frigør affaldsstoffer og afhjælper væskeophobning (ødemer), hvilket fremmer restitution og netop derfor fx forebygger træningsømhed. Den øgede blodgennemstrømning i musklerne, øger kroppens produktion af endorfiner, som påvirker din psykiske velvære og humøret positivt. Massagens påvirkning af kroppens nervesystem har den positive virkning at kroppen afspændes.

Varm massage

Bambusmassage

Bambusmassage er blevet anvendt i århundreder i sydøstasien, og anvendes hos os både som endnu en kombinationsteknik i den muskelterapeutiske behandling og som en selvstændig behandling med varm bambusmassage. På grund af sin drænende og beroligende effekt er varm bambusmassage ideel for sportsfolk, da bambusredskaberne gør at massagen kan udføres med et meget dybere pres. Bambusmassage er fx også yderst effektiv ved strækmærker. Det er bare en god massageform til både kvinder og mænd.

Hvordan foregår bambusmassage

Bambusmassage udføres med bambuspinde og bambusruller i forskellige længder og tykkelser, som enten opvarmes eller bruges ved stuetemperatur. Bambusredskaberne erstatter terapeutens hånd og rulles over musklerne og kombineres med tryk for at opnå højere effekt.

Ligesom al anden dybdegående massage forbedrer bambusmassage cirkulationen i kroppen, når bambusredskaberne rulles over musklerne. Det spreder varme og stimulerer kroppens hud og muskelvæv. Det frigiver spændinger og endorfiner - kroppens naturlige smertestillende middel.

Er du gravid, epileptiker, bløder, har en sygdom med nerveskader eller hvor følelse er mistet (fx neuropati), er hjerte- eller cancerpatient, har forbrænding, kraftig eksem eller psoriasis, vil vi af forsigtighedsprincip ikke behandle dig med varm bambusmassage.

Hotstone massage

Hotstone kan supplere i behandling med muskelterapi, hvor de varme sten i kombination med andre teknikker anvendes til dine fysiske symptomer og skader. Eller Hotstone kan være en selvstændig behandling. Her foregår hele behandlingen med de varme sten.

Hvordan foregår Hotstone massage

I Hotstone massage bruges 53-57 grader opvarmede lavasten som en forlængelse af hænderne til at massere med. Varmen fra stenene opvarmer musklerne og virker afslappende på kroppen. Massage med varme sten beroliger nervesystem samt stimulerer kroppens energisystem, kredsløb og lymfesystem. Under behandlingen kan bruges særlige sten til triggerpunkter, og der kan lægges sten på meridianbaner og chakraer, hvor de afbalancerer og opvarmer kroppen.

Massage med varme lavasten er effektiv på såvel det fysiske som mentale plan.

 

Er du gravid, epileptiker, bløder, har en sygdom med nerveskader eller hvor følelse er mistet (fx neuropati), er hjerte- eller cancerpatient, har forbrænding, kraftig eksem eller psoriasis, vil vi af forsigtighedsprincip ikke behandle dig med varme sten.

Supplerende behandlingsteknikker

AcuNova akupunktur

AcuNova akupunktur er endnu en supplerende behandlingsmetode, som kan anvendes i den muskelterapeutiske behandling. Det er en speciel form for akupunktur, der er særdeles god til smertebehandling og behandling af belastnings- og sportsskader. 

AcuNova akupunktur virker via nervesystemet og hjernen, i modsætning til traditionel kinesisk akupunktur, som virker via meridianbanerne. AcuNova behandler årsagen frem for symptomerne ved at bruge naturens egen helingsmetode. En sund krop kan hele sig selv, men når kroppen bliver forstyrret eller blokeret af f.eks. bakterier, virus, trauma, arvelige forhold eller forgiftning kan AcuNova behandlinger genstarte kroppens naturlige helingsproces.

Behandlingen udføres enten med PowerLaser eller med nåle

Med en særlig akupunkturspids på PowerLaseren kan akupunkturen gives uden at stikke i huden.

Med tynde sterile engangsnåle, som er mellem 7 og 25 mm lange og max. 0,3 mm tykke stikkes gennem huden, når de indsættes i de relevante led/reflekspunkter - fx fingerled, håndled, knæled, albueled. Der bruges aldrig mere end 2-4 nåle af gangen. Der er et par sekunders smerte ved selve indstikket, men herefter vil du typisk angive en lettelse af symptomer, og efterhånden også en bedring af funktion i den behandlede kropsdel.

Akupressur - triggerpunkter

I den muskelterapeutiske behandling arbejdes med triggerpunkter og akupressur - altså særlige tryk i bestemte punkter. Denne inhibering er ofte meget effektiv, når den gentages nogle gange. Det udløser nogle hormoner lokalt i musklen, som smertelindrer og får musklen til at slappe af. Trykket gør kroppen opmærksom på problemet, og igangsætter derved kroppens naturlige helingsproces i det behandlede område. Triggerpunkt akupressur er akupunktur uden nåle. Triggerpunkter er lokaliseret relativt ens hos alle, så smerteangivelsen angiver hvilke triggerpunkter der skal behandles på. Sundhedsvæsenet bruger fx akupressur til diabetes 2 og ved fødsler. 

Hvad er triggerpunkter

Myofasciale triggerpunkter er et net af hypersensitive og ømme punkter, der ligger i kroppens spændte muskelfibre. Et triggerpunkt er et område i tværstribet skeletmuskulatur, der efter et traume forbliver patologisk i lang tid og kan forårsage smerter og bevægeindskrænkning.
Sagt på en anden måde: Et triggerpunkt er en lokal sammentrækning af muskelfibre, som fremkalder en udstrålende ømhed lokalt, strålende smerter andre steder i kroppen eller hæmmer bevægelsesfriheden. Det føles som en øm lille knude, når man trykker. Denne sammentrækning i muskelvævet ligger dybt begravet i selve musklen. De spændte muskelfibre forkorter musklen og skaber en konstant spænding i musklens hæftning. Det giver refererende smerte i tilstødende led og hæmmer kredsløbet, så en ophobning af affaldsstoffer medfører mangel på ilt og næringsstoffer til musklen.

To typer triggerpunkter

LATENT
Et latent triggerpunkt fremkalder en forskudt reflekssmerte og kan udvikle sig til aktive triggerpunkter ved forkert belastning af kroppen. Det giver ikke smerter til daglig, men musklen vil være påvirket, enten ved at have nedsat kraft eller ved at være lidt forkortet. Kun når man trykker på et latent triggerpunkt, kan man fremkalde en refereret smerte.

AKTIVT
Triggerpunktet er aktivt når der er en ubalance, skade eller anden problematik i et givent område. En muskel påvirket af et aktivt triggerpunkt, er smertefuld under bevægelse, har nedsat bevægelighed, nedsat styrke og nedsat udholdenhed. Dvs. hvis den refererede smerte opleves spontant i løbet af dagen, enten konstant eller bare nogle gange, er der tale om et aktivt triggerpunkt. Aktive triggerpunkter opstår ved overbelastning, direkte skade på musklen i form af slag eller stød, ensidigt gentaget arbejde, uhensigtsmæssig arbejdsstilling og stress.

Aromaterapi

Aromaterapi er en over 5000 år gammel metode, som bruges til at stimulere krop og sind. Æteriske olier er koncentreret essens udvundet af blomster, rødder, blade, frø og frugt, og deres kemiske sammensætning har betydning for den enkelte olies egenskaber. Vi anvender aromaterapi som et understøttende supplement i muskelterapi eller behandlinger med varm massage.

 

Er du multiallergiker eller har kraftig eksem, vil vi af forsigtighedsprincip ikke behandle dig med Aromaterapi.

Aromaterapi kan gøres på to måder

Du kan optage de æteriske olier gennem huden, når de er blandet i basisolien. Massage med æteriske olier er effektivt, fordi huden dækker et stort område og let absorberer olierne i blodbanen. Mange olier er gode til muskulaturen og afhjælper fx ømme muskler. Det fungerer godt til mindre sportsskader, og kan gøre underværker for krop og sind. Æteriske olier kan have både beroligende og stimulerende virkning på kroppen, og har positiv virkning på immunsystem og centralnervesystem. De kan lindre stress og skabe balance mellem krop og sind. Nogle har en anti-inflammatorisk virkning, og kan hjælpe i forhold til led- og gigtsmerter.

 

Eller du kan optage de æteriske olier gennem lugtesansen. I din næse findes der omkring 40 millioner olfaktoriske neuron-receptorer, og de æteriske olier stimulerer disse lugtreceptorer, som sender meddelelser via nervesystemet til det limbiske system. Den del af hjernen, der styrer vores følelsesmæssige reaktioner, forskellige kropsfunktioner og adfærd. De æteriske olier arbejder effektivt i åndedrætssystemet, og deres unikke egenskaber kan hjælpe i bihuler og bryst eller lindre allergier. I aromadiffuseren nedbrydes de æteriske olier i mindre molekyler og spredes jævnt i luften i en behagelig koncentration, der gør det let at trække vejret. Diffusseren gør sit arbejde, mens du nyder din massage.

Aromaterapi som førstehjælp!

Man kan lave en aroma-kompression. Kompression er en yderst effektiv metode til smertelindring og bruges ofte i almindelig førstehjælp. En varm kompression med æteriske olier, kan bruges til at lindre kroniske rygsmerter og periodekramper. En kold kompression med æteriske olier kan bruges til forstuvninger, hovedpine og for at reducere hævelse - så den er særligt velegnet til sportsskader og ømme muskler.

IASTM

IASTM står for Instrument Assisted Soft Tissue Mobilization, og det er en effektiv behandlingsteknik til at behandle muskel- og skeletproblemer med. IASTM involverer forskellige specialdesignede værktøjer i metal, der anvendes til at bearbejde blødt væv, såsom muskler, sener og bindevæv.

Hvordan foregår IASTM

Med en kombination af tryk og træk eller skrab på det område der behandles, bevæges det valgte værktøj langs muskel- eller senevævet med varierende styrke og hastighed. Teknikken kan være lidt ubehagelig og smertefuld, især i områder med høj følsomhed eller stivhed. Men behandlingen skal ikke være smertefuld, så hvis det er tilfældet justerer vi blot trykket eller bevægelsen. Behandlingen vil stadig være effektiv og give resultater.

Formålet med IASTM er at reducere smerte og inflammation, forbedre bevægelighed og øge blodgennemstrømningen til det berørte område. Teknikken kan også hjælpe med at nedbryde arvæv og forbedre kroppens evne til at hele skader. IASTM kan anvendes til behandling af en række forskellige tilstande, herunder smerter i nakke, ryg, skuldre, hofter og knæ eller skader som tennisalbue, hælspore og løberknæ.

IASTM er en effektiv teknik i den muskelterapeutiske behandling for at hjælpe med at reducere smerter og forbedre bevægelighed og funktion.

Infrarød cupping

Vi anvender elektrisk cupping. En mere moderne form for cupping, hvor apparatet samtidigt frigiver infrarød lys i det område den er sat på. Der bruges maksimalt to sugekopper samtidig, for at kroppen ikke bliver overstimuleret, da det er en virkelig dyb form for massage med 'sugekop'. Cupping øger blodcirkulation, løsner op i dybe spændinger og frigiver affaldsstoffer. Det er yderst effektiv ved spændinger, smerter, inflammation, kredsløbsproblemer og ødemer.

 

Er du gravid eller ammer, har en diskusprolaps eller en meniskskade, får blodfortyndende eller har en blødersygdom, er cancerpatient eller er i akutfasen efter en skade, vil vi er forsigtighedsprincip ikke behandle dig med infrarød cupping.

Hvad er infrarød cupping

Generelt set er cupping en gammel kinesisk behandlingsform, hvor en hul genstand sættes et sted på kroppen, og der skabes vakuum i den. Det skaber undertryk i huden og det underliggende væv, og denne dybe bindevævsmassage giver ilt og næring til det behandlede område. Det fremmer lokal blodcirkulation og frigiver affaldsstoffer, som transporteres via lymfesystemet ud af kroppen.

 

Infrarød 'Gua Sha' cupping
Gua Sha er også en gammel kinesisk behandlingsteknik, som har været brugt i flere tusind år i Asien. Ved at skrabe på huden fjernes smerter, spændinger og affaldsstoffer. Gua betyder 'skrabe' og Sha betyder 'rødme'. Denne type cupping er Gua Sha kombineret med et let vakuum, hvor vi skraber og trækker i fibrene.

 

Infrarød dynamisk cupping
Det er elektrisk cupping kombineret med infrarødt lys. En proces med rytmisk vekslen mellem sug og frigivelse, som har en markant effekt på stimuleringen af de subkutane nerver - dvs. de nerver der er placeret i bindevævet - hvilket fremskynder restitutionsproces og afspænding af muskler samt reducerer smerter og ømhed. Det infrarøde lys (RLT) lindrer inflammation og smerte samt medvirker til hurtigere heling af hud og muskelvæv.

Infrarød dynamisk cupping gør ikke direkte ondt, men det kan mærkes alt efter hvor kraftigt et sug/vakuum der behandles med, og hvor spændt du er i området. Det strammer i huden, og kan give et mærke på det behandlede område, ligesom ved traditionel cupping. Det forsvinder efter 3-5 dage afhængig af hudtype, affaldsstoffer m.m.

Infrarød saunatæppe

Det infrarøde saunatæppe giver ved hjælp af infrarød teknologi en dyb, gennemtrængende varme, hvor kroppen varmes indefra og ud. Det er ikke varme som du kender det fra en traditionel sauna. Infrarød varme giver en dejlig blid varme til hele kroppen og øger blodgennemstrømningen, hvorved muskler og led får tilført mere ilt og næringsstoffer. Herved optimeres din krops selvhelbredende system. Den infrarøde varme bidrager til at spændinger mindskes, musklerne bliver afslappet og giver en dybdeudrensning af affaldsstoffer.  På bare 20 minutter kan man blive afstresset og klar til at tage fat igen.

 

Er du gravid, har åbne sår, pacemaker eller en hjertesygdom vil vi af forsigtighedsprincip ikke behandle dig med infrarød saunatæppe. Har du en sygdom med nedsat evne til at svede, er varmesensitiv, har implantater eller tager depotmedicin anbefaler vi, at du får grønt lys af din læge inden brug af saunatæppe. 

Stimulerer kroppens egne evner

Huden er kroppens største organ og en vigtig del af immunforsvaret. Den beskytter indre organer og er tæt forbundet med nervesystemet. Infrarød varme trænger 3-4 cm ned gennem hudlagene og hjælper kroppen med at udskille affaldsstoffer, toksiner og mikrobakterier som har ophobet sig i organismen. Herved reduceres også de hormonforstyrrende stoffer, der kan skade vores forplantningsevne eller give livsstilssygdomme. Samtidig bliver kroppens immunforsvar styrket.

 

Infrarød sauna kan have positiv effekt på både fysiske og psykiske skavanker, fx kan det lindre forkølelse, bekæmpe betændelse, lindre smerter i led og muskler, sænke blodtrykket, afhjælpe fibromyalgi, psoriasis, overvægt, slid- og leddegigt, manglende energi, højt kolesteroltal og optimere musklernes evne til at restituere efter sport. Det kan også stimulere koncentrationsevnen, øge hudens elasticitet, mindske stress og give bedre søvn.

Kort sagt er infrarød varme gavnligt for alle, der bare vil fungere bedst muligt i hverdagen, optimere deres træning med minimal ømhed eller komme sig hurtigere efter skader.

Vibrationstræning

Vibrationstræning er oprindeligt udviklet til astronauter. Så de ikke mister muskelmasse og knoglemasse, når de svæver vægtløse rundt og ikke kan holde deres fysiske tilstand i top. Konceptet bag maskinen er udviklet på principperne for Pilates. Altså toning og styrkelse af kroppen, forbedring af balanceevne og indre kropsstabilitet. 

Hvordan fungerer vibrationstræning

Du kan reelt nøjes med bare at stå på den. Op til 98% af alle kroppens muskler aktiveres i nogen grad af vibrationerne, da de stimulerer musklerne, som konstant skal tilpasse sig bevægelserne. Derfor kan den tilpasses alle - uanset om du er atlet eller har et fysisk handicap.

 

Maskinen har 20 hastigheder som sammen med tid manuelt kan vælges. Den har også fire autoprogrammer, som øger og sænker hastigheden på faste tidspunkter baseret på intervaltræningsprincippet med høj intensitet i korte intervaller. Det vigtige er, at kroppen ikke presses ud over sine grænser. Der fokuseres på vejrtrækning og tyngdepunkt, at udvikle kerne-muskelstyrke, forbedre kropsholdning, balance og fleksibilitet.

Lav frekvens fremmer muskelafslapning og balancetræning. Mellemfrekvens fremmer kroppens koordinationsevne samt gendanner og styrker muskler, ledbånd og sener. Højfrekvens fremmer musklernes udholdenhed, kapacitet og restitution.

 

Vibrationstræning øger muskelmasse og knogletæthed, styrker bækkenbunden, stimulerer blodcirkulationen, forbedrer balance og kropsholdning, øger kalorieforbrænding og stofskifte.

 

Kontraindikationer
Vibrationstræneren må ikke anvendes mindre end 30 minutter efter indtagelse af et måltid. Den må ikke anvendes hvis du er gravid, har lidt af akut venetrombose, hjerneblødning eller alvorlige hjerteproblemer samt hvis du inden for de seneste 6 måneder har fået indopereret hofte-og knæproteser, metalstifter, bolte eller plader. Må ikke anvendes af børn under 12 år.

Vidste du...

Smerte opdeles i 3 typer → læs her

Lokal smerte

Der skyldes irritation af noget væv, hvor lokale smertenerver bliver aktiveret. Det er for eksempel bistikket eller fibersprængningen i baglåret, som gør ondt der hvor skaden eller irritationen i vævet er lokaliseret.

Radikulær smerte

Der skyldes irritation af nervevæv. Det kan være en nerve som er kommet i klemme pga. en diskusprolaps i ryggen, så det gør ondt ned i benet, eller et slag på albuen, så det snurrer og gør ondt ud i lillefingeren. Denne smerte følger nervens forløb, og det gør ondt hvor nerven skal forsyne kroppen med følesans.

Refereret smerte

Der typisk opleves lidt diffus og svær at lokalisere præcist, men er dyb og murrende. Den refererede smerte i et triggerpunkt kan opleves et andet sted, end der hvor den reelt er, fordi smertenerverne fra forskellige organer og væv vil konvergere, altså smelte sammen til én nervetråd, inden den løber ind i centralnervesystemet. Hjernen kan derfor mistolke et smertesignal til at komme fra en anden del af kroppen. Refereret smerte kan opstå i indre organer. Mange kvinder oplever at menstruationssmerter gør ondt i lænden, det er refererede smerter fra livmoderen. En blodprop i hjertet kan give refereret smerte til venstre arm. Led kan give refererede smerter, fx kan slidgigt i hoften give refererede smerter i knæet som eneste symptom. I et triggerpunkt refereres smerten altid væk fra kroppens centrum. Den er sjældent under knæ- eller albueniveau og krydser aldrig midtlinjen.

smerte

© 2022 muskelapeuten.dk

Højstens Boulevard 8, 2605 Brøndby

Med studiekort får du -15% -> rabatkode: studerende

Førtidspensionister får -15% -> rabatkode: førtid

 

25% rabat på første behandling

Introduktionstilbud frem til 30/4 -> rabatkode: INTRO

 

Rabatkoder kan ikke kombineres.
De gælder ikke til køb af gavekort eller hjemmebehandlinger.

Når du booker din behandling

får du straks en bekræftelse på mail, og 24 timer før din behandling sendes en SMS med påmindelse.

Du skal ikke have noget med

Alle behandlinger er inklusiv tid til journalføring, omklædning m.v., hvilket influerer på den effektive behandlingstid. Ved din første behandling skal du forvente, at vi bruger de første 10 minutter på en uddybende samtale og journaloprettelse. Ved Muskelterapi og Laserterapi skal du altid starte ud med at booke Første behandling, og her finder vi ud af, hvilket forløb du har brug for til at blive din skade eller problematikker kvit.

Kom gerne nogle minutter før din behandlingstid starter. Beregn at du skal have tid til fx at parkere samt tage sko og jakke af i forrummet. Du skal helst ikke lægge dig på briksen helt ‘stresset’ af at nå det til tiden, da det kan påvirke din behandling. Kommer du før tid, er du altid velkommen til at snuppe en kop kaffe/te/kakao, mens du venter. 

Der sprittes af efter behov. Der ligger et nyvasket tæppe klar, og der lægges altid ny afdækning eller nyt engangsbetræk på briks og hovedstøtte. Din behandling foregår i samarbejde med dig og med respekt for dine grænser og behov.

Under behandlingen sikres dit velbehag med varmetæppe på briksen og tæppe til at have over sig. Briksen er elektrisk, og kan hæve/sænke, så det er nemt at komme på og af. Ved slut af en behandling tilbyder vi vand – husk altid at drikke rigeligt efter en behandling!

Mange mærker en effekt allerede efter første behandling. En længerevarende eller permanent effekt kræver ofte et forløb med flere behandlinger. Du kan spare en del ved at købe forløb i stedet for at købe det som enkeltbehandlinger. Det anbefales at få muskelterapi regelmæssigt – tjek vores abonnementsordning.

Er her en rabat til dig?

Med studiekort får du -10% -> rabatkode: studerende
Pensionister (også førtidspensionister) får -10% -> rabatkode: pensionist

Disse rabatter kan ikke kombineres med andre rabatter eller tilbud, og gælder ikke til køb af gavekort.

Gør en god handel -> se på forsiden ‘månedens sweet deal’

En enkelt behandling med muskelterapi skaber ikke mirakler, men den kan skabe velvære. Afprøv hvad det vil gøre for dig!
Nye kunder får lige nu 35% rabat på en generel helkropsbehandling. Slap af i 80 minutter.